Latin

Eftersom esperanto til stor del bygger på latin og romanske sprog kan det väre på sin plads at kortfattet beröre disse.

At det romerske imperium frem til firehundredtallet omfattede store dele af Europa, har väret afgörende for sprogudviklingen i nävnte verdensdel. Bidragende er at latin var det vigtigste skolefag i Europa i närmere to tusinde år. Under mere end tusind år efter det romerske imperiums fald brugte de uddannede i Vesteuropa latin i både tale og skrift.

På 1600–tallet var man klogere

Latin ophörte med at väre et modersmål for omkring 1000 år siden men levede videre som omgangssprog i Europa frem til 1700-tallet. Latin har väret et internationalt sprog meget längere end fransk og engelsk tilsammen. På fx 1600-tallet var det en selvfölge at man i internationale forbindelser skulle holde sig til et sprog, et sprog der ikke favoriserede den ene eller anden part. I övigt er latin den katolske kirkes internationale arbejdssprog.

Ingen med viden om vestverdens kulturelle og sproglige udvikling kan fornägte latinets enorme betydning.

På 500-tallet var en större del af det gamle Romerrige befolket af kristne og fra

600-tallet begyndte en kraftfuld mission i nord og i öst. Den romerske kirke havde latin som sit sprog og det holdt den fast ved i alle sammenhäng og i alle lande. Missionärerne og alle präster måtte beherske latin fordi at alle gudstjenester var på latin og biblen og andre religiöse skrifter var på latin. Eftersom der var få mennesker uden for kirken der kunne läse og skrive så blev latin det helt dominerende skriftsprog i Europa. I hvert land fandtes der et antal personer i vigtige positioner som kunne tale latin og derfor kom latinet også til at blive de internationale kontakters sprog. Denne stilling beholdt latinet i over et årtusinde, hvilket er forklaringen til den enorme indflydelse sproget har haft i europäisk kultur. De förste universiteter vokste frem på 1100- og 1200-tallene og allerede fra begyndelsen, og i hundredvis af år fremover, foregik al undervisning på latin. Sproget har grundlläggende infiltreret alle de moderne sprog. Takket väre latin kunne landene i Europa beholde og udvikle kulturelle forbindelser med hinanden, noget der har haft stor betydning for Europas ökonomiske velstand.

600 000 000 mennesker

Ud af det latinske talesprog vokste efter hånden de romanske sprog. Til de romanske sprog hörer bl.a. fransk, spansk, portugisisk, italiensk og rumänsk. Alt i alt tales romanske sprog af cirka 600 millioner mennesker, först og fremmest i det sydlige Europa og i Latinamerika.

Alle nuvärende europäiske sprog, og her også slaviske sprog medregnede som polsk og tjekkisk, har store mängder af ord som herstammer fra latin og fra gräsk, via latin. Man kunne tro at de fleste ord kom for länge siden da flere anvendte latin, men det er omvendt. Under de sidste hundrede år er der kommet flere ord end nogensinde för, og takten synes at öge snarere end at mindske. Nye ord behöves hele tiden og de europäiske sprog skaber dem meget ofte gennem at bruge latinske, men ogå gräske stammer.

William the Conqueror

I engelsk findes der en meget stor andel ord med latinsk eller fransk oprindelse. Dette skyldes bl.a. at England i 1066 besattes af Wilhelm Erobreren og hans fransktalende normanner. Disse brugte kun latin eller fransk som skriftsprog. Under flere hundrede år var siden fransk de riges og mägtiges talesprog i England.

I alle videnskaber findes et kerneforråd af latinske ord og når man danner nye videnskabelige ord udgår man i regel fra ord på latin eller, somme tider gräsk, hellere end fra det egne sprog. Nogle eksempler på sådane ord er digital, satellit, kanal, diet, kalori, bil, og industri.

Der er mange der foreslår latinet som EU’s fälles sprog. Jeg mener dette ville väre en god idé hvis det ikke var for latinets svärt lärte grammatik. Jeg citerer fra professor Tore Janssons interessante bog om latin,”… Der er altid seks tempi (tidsformer) for hvert latinskt verbum (udsagnsord). For hvert og et af dem er der naturligvis seks personformer… Alt i alt er der for hvert verbum et hundrede og tyve forskellige former som angiver person og tidsform… et latinskt verbum kan forekomme i henimod tre hundrede forskellige former”.

Esperanto er et meget let lärt afkom til latin.


© Hans Malv, 2004