2-2 Det engelske sprogs ögede indflydelse i Sverige

Det engelske sprogs ögede indflydelse i Sverige

Professor Jan Svartvik skriver i sin bog ( se Kilder) ”I flere svenske gymnasier forekommer der nu bilingual undervisning” d v s. at undervisningen foregår på engelsk – ikke alene under engelsktimerne men også i andre fag som fysik, matematik og historie. Tanken er godt nok god; at lade eleverne bruge engelsk som et funktionelt verktöj og kunne blive tosprogede ”på rigtigt”. Men en generel undervisning på engelsk med elever som har svensk som modersmål kan også få negative effekter…

At bruge engelsk som klassevärelsesprog i fx fysiktimer förer tit til en mindre nuancered behandling af sproget og dermed en mere overfladisk behandling af faget som studeres. Studenter med engelsk som modersmål, der deltager i kursus som gives på engelsk af svenske universitetslärere klager ofte på lärernes beskedne sprog, som sänker undervisningsniveauet og gör kursus själeligt beskedne.

Brug af engelsk som undervisningssprog forudsätter först og fremmest at läreren har meget god kompetance i engelsk. Resultatet fra en undersögelse i den svenske gymnasieskole viste at lärerne ikke havde tilsträkkelige sprogkundskaber og ikke gav tydelige signaler om fordele med engelsk som undervisningssprog…

Ude i erhvervslivet findes der en parallel til gymnasielärernes situation. I bestyrelserne for svenske intrernationale virksomheder er det et önske at tage ind fremstående udenlandske industrimänd med bred international kompetance, men det medförer normalt at samtalerne i bestyrelserne foregår på engelsk. Det skaber problemer; delvis for de svenske medlemmer som må tale engelsk i stedet for svensk, delvis for de udenlandske medlemmer der ikke har engelsk som modersmål og som må tale engelsk selv om også de selvfölgelig havde foreträkket at tale deres eget sprog – italiensk, japansk, tysk o s v. Resultatet er at ingen föler sig rigtig ”hjemme” i diskussionen. En svensk industrileder siger: ”Vi tror i Sverige at vi taler engelsk väldig godt. Men der bliver ikke den samme densitet i diskussionerne om man taler engelsk på bestyrelsemödet”…

Svensken i almindelighed stoler på engelsk i alle sammenhäng. Denne indstilling er desvärre urealistisk. I store dele af verden fungerer engelsk ikke särlig godt. Hvad der fölger med denne fiksering ved engelsk som kontaktsprog er også at den vesterlandske kultursfäre med anglo-amerikansk slagside bliver stärkt dominerende i modtagerlandene. Specielt i Frankrig advarer ledende politikere for en udvikling mod en enkeltsproged verden hvor engelsk tar over og nästen al kulturel kreativitet og mangfold går tabt…Mange sprogplejere er endog urolige for at svensk vil forsvinde…”.